Valsted Info

Du er her:   Hjem > Nyheder > Status fra Valsted Borgerforening
menulink

Status fra Valsted Borgerforening

Valsted Borgerforenings bestyrelse sender hermed et lille skrift ud med henblik på status i Mødestedet lige nu, februar 2021.


Vi skulle have afholdt generalforsamling i nærmeste fremtid, men pga. nedlukningen og forsamlingsforbuddet ved mere end 5 personer, kan vi ikke holde generalforsamlingen lige nu.

 

Vi vil alligevel gerne opfordre til, at I betaler kontingent som vanligt. Baggrunden for det er, at selvom vores aktivitets niveau har været lavt det seneste år, så har vi alligevel udgifter til driften af Mødestedet, som skal dækkes sammen med Sebber If.

 

Kontingent er 75,-/person over 18 år. Dvs. er man 2 pers. over 18 år i en husstand, er det 150,- Kontingent kan betales på følgende måder:

   1. Overførsel til kontonummer 9814-1845641524
   2. MobilPay på 660477
   3. Kontant betaling til kassereren, Britta Sørensen, Valstedvej 54, 9240 Nibe

Der kommer ikke nogen rundt og kræver kontingent op. Husk derfor selv på at få betalt.

 

Vi håber på jeres opbakning, således at vi også kan have en aktiv Borgerforening, når vi igen kan komme til at udføre vores arbejde for byen, og fortsætte den gode udvikling, som lige var sat i gang med renoveringen af Mødestedet.

 

Vi glæder os til, at vi alle kan ses igen…. Engang.

 

På vegne af
Bestyrelsen i Valsted Borgerforening
Elsebeth Poulsen

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by djurhuusweb.dk
Login